Vågner dit barn alt for tidligt?

Vågner dit barn før en vis herre får sko på??? De lyse sommeraftner og morgener er kommet. Derfor vågner mange børn særlig tidligt og tror, at dagen er begyndt. LÆS HER hvad du kan gøre.

Børn, som vågner meget tidligt om morgenen.

Når aftner og morgener er lyse, kan der komme udfordringer. Dels med at få børnene i seng om aftenen – og dels at få dem til at sove lidt længere, end de fugle, som begynder at pippe og pappe tidligere end du synes, at dagen bør begynde…

Vågner dit barn meget tidligt, så er der flere ting at være opmærksom på:

  • Bliver barnet hurtigt træt og pylret?
  • Er det svært at få en alderssvarende dagsrytme til at hænge sammen?
  • Sover dit barn samlet set ikke nok?
  • Pyldrer barnet generelt og er uoplagt i løbet af dagen?

Så ville jeg gøre en indsats for at lære barnet, at dagen ikke begynder før kl. 6. Når klokken er 6 synes jeg til gengæld ikke rigtigt, at man kan forlange mere.

Hvad kan du gøre?

Der er selvfølgelig en række ting du kan gøre, for at hjælpe dit barn til at lære, at det ikke er morgen endnu. Og jeg vil i anledning af den store opbakning jeg den seneste tid har fået på Facebook gerne dele et par af mine guldkorrn med jer her.

At “vække” til søvn:

Børn sover i “bølger” af let og dyb søvn og imellem disse ligger en let opvågning, som vi voksne også oplever, når vi om natten vender os og sover videre. Vågner dit barn på samme klokkeslet hver morgen, kan det være blevet en vane at vågne for meget op i en let opvågning. Dette kan man nogen gange have held til at bryde, ved simpelthen at forstyrre barnet i sin “rytme” INDEN det kommer til den lette opvågning.

Du gør det, at du stiller en alarm til at vække dig 15-30 minutter før barnet plejer at vågne, og så går du ind til det og aer på kinden, flytter lidt på barnet og putter med dynen. Derved kan du have held til at skubbe barnet over i næste søvnfase – uden at det vågner helt op og derfor i stedet sover videre. Gør dette i nogle dage eller en uges tid for at få brudt vanen. Dette er helt klart den mildeste måde at gøre det på, og derfor giver jeg den altid et forsøg. Men det er ikke alle børn, der bider på den desværre….;-).

Det er ikke morgen før kl. 6:

Det er min erfaring, at kl. 6 eller derefter er det tidspunkt, de fleste børn trives med at sove til. Derfor er det i “min verden” ikke morgen tidligere end kl. 6. Vågner barnet inden da, holder jeg fast i, at det stadig er nat. Jeg forestiller mig (for min egen skyld) at klokken er 3 eller 4, og holder fast i mine grundprincipper: at det skal være trygt, men at der ikke kommer til at foregå noget hyggeligt, rart, spændende eller sjovt før klokken er 6.

Når der ikke er så meget at gøre:

Omvendt er der perioder, hvor de tidlige morgener synes at passe barnet meget godt. Eller måske er dit barn et udpræget A-menneske? Kan du svare JA til nedenstående?:

  • Dit barn er veludhvilet, frisk og klar på dagen og kan det holde sig fint igennem en alderssvarende dagsrytme?
  • Dit barn sover samlet det antal timer, som passer til dets alder?
14Jeanette  04112006

Så kan det være, at de tidlige morgener er naturlige for dit barn. Og du kan håbe på, at det kun vil være en periode.

Du kan finde skemaer her på siden med børns søvnbehov på forskellige alderstrin fra 0 – 6 år, samt eksempler på alderssvarende dagsrytmer på Sovecoach.dk

Har du brug for hjælp til at arbejde med dit barns sovevaner er du altid velkommen til at tegne et forløb hos mig. Livet er for kort og for vigtigt til ikke at få sovet ordentligt – både for børn og voksne. Og det betyder meget for mig at kunne hjælpe jer derude, så sig endelig til!! I kan booke et forløb og komme igang med det samme HER.

 

Rigtig god sommer til jer alle

Jeanette