I sovecoach beskæftiger vi os mest med forældre med børn mellem 0 og 4 år. I den aldersgruppe handler de fleste søvnudfordringer om vaner og rutiner. Det er vores erfaring, at når børnene bliver ældre(5-12 år), er der en masse andre ting, som begynder at spille ind, og det giver nogen lidt anderledes udfordringer. Vi får ofte mails fra forældre, som er bekymrede for deres børn, som måske vågner om natten, kommer ind til forældrene, er bange for at sove, ser eller hører ting osv. Det er altsammen helt normalt. Børnene udvikler sig i den grad både fysisk og mentalt og ikke mindst sidstnævnte, gør verden til et rigtig stort og indimellem skræmmende sted, og det kan give anledning til en masse tanker på sengekanten eller når børnene vågner om natten i deres lette opvågninger.

Så hvad gør du bedst, når dit større barn vågner, kommer ind til dig, ikke tør sove alene i sin egen seng osv.??

For det første er det vigtigt, at barnet er trygt. Tryg i sin familie, sin dagligdag og i sine hverdagsrelationer til venner, familie, lærere og pædagoger. Det er de fleste af vores børn heldigvis.

For det andet  er det vigtigt, at vi som udgangspunkt griber situationen eller udfordringen an, på samme måde som vi ville gøre med vores mindre børn. Nemlig med anerkendelse af det de oplever og føler. At vi anerkender, at det er sådan de føler, betyder ikke nødvendigvis ikke accept af, at det så også er sådan det èr. Det lyder lidt rodet, så lad os tage et eksempel:

“Magnus på 8 år vågner hver nat og ser et mærkeligt lys fra sit tøjskab og er bange, fordi der sikkert er et moster derinde. Han kommer ind til mor og far og er urolig og utryg og sover måske fint videre derinde. Følger de ham venligt og roligt tilbage til hans egen seng, gentages processen flere gange hver nat”

Anerkend følelsen

I eksemplet ovenfor kan mor og far vælge forskellige måder at gribe det an på. Jeg synes jo først og fremmest, at vi skal anerkende Magnus, for den følelse han har. “Jeg kan mærke på dig du er bekymret”.

Bekræft barnet i, at du er der, og at du vil hjælpe

Det er nok for barnet , hvis du bare siger “Du skal bare vide, at jeg har styr på det, jeg/vi er lige her, alt er ok”.

Servér en løsning

“Du er til enhver tid velkommen til at lægge dig her på madrassen ved siden af min seng, hvis du har brug for det”.

Lad evt. børnene sove hos dig på en madras på gulvet, når de har brug for det. Sker det ofte, og forældrene får forstyrret deres søvn for meget (eller det blir lidt for hyggeligt;-)) er madrassen en ok løsning. Fortæl barnet om dagen, at muligheden er der, hvis det blir nødvendigt. Men put om aftenen i egen seng. Nogen gange er det nemlig nok, bare at vide, at det er ok at han/hun kan komme ind på madrassen. Ofte vil det gå i sig selv igen stille og roligt.

Undgå at gøre noget stort nummer ud af det

Det bekræfter bare barnet i, at der er noget at være bekymret for. Så vær ret afslappet omkring det. Sig f.eks. “Nå for søren, du kom lige ind. Helt fint”. Prøv endda at lade være med at tale så meget om det om dagen. Bare sig, at madrassen er der. Og at det er en løsning, barnet kan vælge, når det er nødvendigt. Dette selvfølgelig med mindre at du vurderer, at der er noget konkret, der gør ham/hende utryg.

Falde i søvn i egen seng

En vigtig ting at tænke over er, at barnet helst skal være i stand til at falde i søvn selv i sin egen seng om aftenen. På den måde befinder barnet sig, når det vågner om natten, i samme situation, som da han/hun faldt i søvn, og dette er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne lægge sig til at sove igen.

En anden god idé til de lidt større børn, kan være konceptet Vilter.dk. På hjemmesiden kan du downloade 5 gratis godnathistorier, hvor du indtaster dit barns navn og by og så bliver barnet skrevet ind i den fantastiske verden, hvor Vilter kommer og tager barnet med på drømmerejser. Måske det endda kan give det at gå i seng og sove videre om natten en positiv drejning??

Håber det kan give lidt inspiration.