Det sidste år har været en spændende og lærerig rejse for mig og Sovecoach.dk. Hermed en lille tak til alle jer, der har været med.
Sovecoach.dk med mission om at give nattesøvnen tilbage til børnefamilierne.
Det går godt i min lille Soveverden. Flere og flere strømmer til Facebooksiden for at få del i de gode råd og tips, jeg derigennem deler. Jeg glæder mig over hver af jer, som følger mig og som lytter til mine råd og benytter sig af de redskaber, jeg de sidste 5 år har samlet sammen.
Når jeg læser artikler og tråde på forskellige forældrefora, der bruger mine formuleringer og råd glædes jeg og bliver stolt af, at begreber som f.eks “OP/NED” og “Sovecoach” nu bruges som om, de er almindelige danske ord.
Når journalister og redaktører på f.eks “Vores Børn” lytter til mine forslag og skriver den ene super flotte artikel efter den anden, der sætter mine ambitioner i et vellykket lys, varmer det mig langt ind i mit sovehjerte. Jeg ved, at jeg har hjulpet en masse familier derude. Ikke kun med at få skabt gode sovevaner for deres børn, men også at få bragt overskuddet, glæden og livsgnisten tilbage i familierne. Det er stort!!!
Også en stor tak til alle samarbejdspartnere, familie og venner for at bakke op om, og tro på mig og til alle de familier, som jeg har hjulpet, og som videregiver jeres gode erfaringer. Det betyder så meget for mig. Jeres anbefalinger er uvurderlige!!
Det glæder mig, at min mission om, at kunne komme til at sætte fokus på søvn offentligt og måske være med til at inspirere til andre måder at tænke søvnproblematikker på, faktisk er i gang. Måske bevæger vi os lige så stille i andre retninger og får fokus på, at sovetræning handler om anerkendelse, tryghed og tillid. Også selvom børnene måske ikke som udgangspunkt er enige med os.
Jeg håber, at jeg fremover kan hjælpe endnu flere til gode sovevaner gennem Sovecoach.dk og takker alle jer, som har støttet og bakket mig op hertil. Uden jer var det aldrig kommet hertil. TAK.
De bedste hilsner
Jeanette Wegge-Larsen
Sovecoach.dk