Jeg har lige talt med et fantastisk forældrepar, som har været i gang med at sovetræne deres barn i 1,5 uge nu. De syntes, at det var lidt svært at se fremgangen i projektet og overvejede at opgive helt. Jeg ved, at deres problematik ikke er ualmindelig, og derfor vil jeg gerne dele mine refleksioner med jer:

Jeg forstår 100 %, at man kan blive både træt, frustreret og ked af det undervejs i processen, og den største del af succesen afhænger da også, af vores overbevisning og tilgang som forældre.

Sovetræning er et længerevarende projekt

Det er bestemt ikke ualmindeligt at sovetræning er et projekt, som kræver tid, vedholdenhed og tålmodighed. Børn, som er særlig bevidste, opmærksomme, viljestærke og temperamentsfulde kræver struktur og genkendelighed og gentagelser – rigtig mange gentagelser. Derfor vil man også kunne opleve, at blive sat endnu længere tilbage, hvis man i perioder må “opgive” og f.eks tage dem med i seng midt om natten el. lign. Hvis tiden forinden tilmed også har været præget af forskellige “teknikker” eller forsøg, så vil børnene ofte være temmelig insisterende og vedholdende ift., at det MÅ kunne lade sig gøre, at gøre noget andet.

Derfor er sovetræning af denne type børn ikke noget, der er klaret på hverken én eller to uger. Og der findes ikke noget “Quick Fix”. Derimod kan det være et længerevarende projekt, når vi samtidig også gerne vil gøre det med tryghed og tillid i behold.

Jeres overbevisning har stor betydning

I skal vide, at jeres tro på projektet, jeres overbevisning og tilgang til det, har afgørende betydning, så hvis I er modløse, kede af det, frustrerede eller opgivende, vil jeres barn kunne mærke det. Og så bliver det endnu mere op ad bakke.

Det er almindeligt at man på dette tidspunkt i forløbet (1.5 uge) har fået etableret konceptet “vi er her, trøster og hjælper, når det er nødvendigt” og derfor er det måske tid til næste fase, hvor I også skal være anerkendende overfor, at barnet gerne må være lidt sur, eller give udtryk for sin irritation, og at I så er klar til at trøste, når barnet er det.

Overvej på dette tidspunkt, inden I gør mere, om I er mest stemt for at kaste håndklædet i ringen, for er I det, er det efter min mening mere synd for ham, at forvirre barnet med mere, hvis I ikke tror på det.

Mine teknikker er almindelig sund fornuft

En process er sjælden en simpel og lige vej til succes, men i stedet en snoet vej op og ned af bakke – lidt frem og tilbage, og jeg tror faktisk på, at de fleste børn kan lære at sove. Og selvom det lyder som en floskel, så tror jeg ikke på, at jeg selv har opfundet “den nye dybe tallerken”… Mine teknikker er almindelig sund fornuft. Min erfaring er, at det er jer, som forældres tilgang og indstilling til tingene, som har betydning for udfaldet.

Hvis ikke de ting vi gør, stemmer overens med det vi siger eller tænker, så mister vi troværdigheden overfor vores børn, og så er det, at tingene skrider… For det er det, de skal opbygge deres tillid og tryghed på.

Jeg tror på det kan lykkes -og hvis I også gør, så er der bestemt håb forude.