Har I microovn i soveværelset??

10726221 10204949999090686 1403529509 n

Engang sad jeg på et fly på vej til Singapore og sov (det var midt om natten). En stewardesse vækker mig for at spørge, om jeg vil have en is!

Først tænkte jeg “Hallo, fedt at vække mig, når jeg sad og sov”, men da jeg nu alligevel var vågen, så kunne jeg jo lige så godt tage imod det fine, lækre tilbud hun havde. Det er trods alt ikke et tilbud, man får så tit på en flyvning. Så jeg takkede pænt ja, og fik min is…

Hvis I underholder, er børnene klar!

Det er præcis sådan børn har det… de er faktisk ret ligeglade med hvad klokken er, og om de egentlig var i gang med at sove, hvis I disker op med underholdning, service og natmad. Så kan det ligefrem være hyggeligt, dejligt og rart at vågne om natten.

I går aftes holdt jeg foredrag for en gruppe fantastiske forældre i Odense, og under mit oplæg om “natregler” er en mor pludselig ved at dø af grin…. “Ha ha, hjemme hos os har vi en microovn i børneværelset, så vi kan varme flasker hurtigere end hurtigt om natten” og kvinden ved siden af hende stemte i, “Og vi har linet flasker op på rad og række – tempereret og afstemt efter hvornår vores søn vågner”… Begge kvindernes børn var 10 måneder gamle…

Hvornår kan børn sove igennem uden et måltid?

Nu er det sådan, at børn fysisk set kan sove hele natten (fra 19-06) uden mad fra 6 måneders alderen. Jeg plejer at synes, at det er lidt tidligt også at forvente det af dem. Så jeg plejer som hovedregel at beholde et enkelt måltid om natten (gerne inden man selv går i seng) indtil mellem 7 og 9 måneders alderen, eller indtil fast føde er veletableret. Så er man i hvert fald sikker på, at de er dækket ind og man med god samvittighed kan bede dem sove videre under nattens øvrige opvågninger.

Er der fest hele natten?

Så tænk over, om I giver for meget service om natten, om I hjælper børnene med en eller anden motivation for at vågne?? Det kan være både hygge, omsorg, mad, praktiske foranstaltninger eller ritualer, der skal gentages x antal gange natten igennem. Nogen gange hjælper vi endda INDEN børnene overhovedet selv er bevidste om, at de har brug for vores hjælp, sutten, dynen på, at blive vent på siden, amning eller en flaske osv.

Tænk over at etablere et godt putteritual og hjælp dit barn til selv at kunne falde i søvn om aftenen. Så vil den bedste basis for natten være lagt og barnet vil så også kunne lære at sove igennem om natten.

Jeg tror på, at alle børn kan lære at sove.

Med redskaber, som giver børnene tryghed og anerkendelse, får vi de bedste soveassociationer grundlagt hos vores børn.

Har du brug for min hjælp eller ønsker du mine redskaber til at lære dit barn at sove, så KLIK HER.

Rigtig god dag allesammen.