"Trygge børn sover bedst" - Jeanette Wegge-Larsen

Vil dit barn/baby ikke sove?

 

Medlemslogin

Få adgang til online
kurser eller personlig
coaching nu fra

sovecoach 499 360

Blog Artikler

De bedste tips til sommerferie og søvn.

27 juni 2016
Hot 0 favoured

Nyttigt at tage med i overvejelserne om ferien. 

Så er det tid til familiehygge og afslapning. Tiden som vi alle har set frem til i månedsvis. Men hvordan forholder du dig bedst til dit barns søvn, når alle hverdagens faste ritualer er byttet ud med nye oplevelser og indtryk?

Vi har alle oplevet andres overtrætte børn på ferier og ved, at det ikke er sjovt for hverken børn eller forældre (eller andre mennesker for den sags skyld). Hvis børnene skal kunne have overskud og energi til at opleve og tage alle de dejlige indtryk ind, kræver det, at de er veludhvilede og oplagte.

Sengetider: 

Aften: Det kan godt betale sig at holde barnets sengetider nogenlunde. Læg evt. barnet til at sove på det sædvanelige tidspunkt i klapvognen og tag det med på restaurant/aftengåtur eller lignende. Forlad selvfølgelig IKKE dit barn sovende på et hotelværelse, men book et værelse med balkon eller terasse, så I kan nyde aftenen ude med et godt glas rødvin, voksensnak, bøger eller et spil, mens barnet sover. HUSK babyalarm - pools og lign. kan lave en del larm, selvom I sidder lige på den anden side af altandøren. 

Middagslure: En klapvogn, hvor barnet kan ligge ned er et must, hvis dit barn stadig er i middagslurs alderen. Hold også tiderne for lure. Overtrætte børn er endnu sværere at få til at sove.

Gode råd, hvis du skal flyve/køre langt med din baby/barn:

Flyv/kør gerne om natten, så barnet kan sove undervejs og du dermed ikke skal underholde i så mange timer på flyet. 

Undgå at jet-lag forstyrrer ferien: Hvis I flyver til en anden tidszone (flyver vest på) kan det være en god idé at hjælpe barnet på forhånd til at skifte til den nye tidszone gradvist. Dvs. I kan trække sengetid en time om dagen i det antal dage som tidsforskellen udgør. Flyt ligeledes hele barnets dagsrytme tilsvarende. Når I flyver østpå kan det gøres modsat, når I kommer frem (for ikke at skulle vække barnet tidligere og tidligere om morgenen;-)).

Hav noget nyt eller ukendt legetøj med i flyet/bilen: Tænk over, hvor mange timer det skal kunne underholde barnet og at det skal kunne foregå siddende på sædet. Tag mad med i små bokse, som du ved barnet kan lide: Ofte kan børnene ikke lide maden, som bliver serveret i flyet og så er det et must at have noget parat, så barnet får noget at spise. 

Andre nyttige ferieråd:

Mad: Tag en pakke rugbrød og lidt dåseleverpostej og makrel med. Det, som børn spiser fra en buffet eller restaurationsmenukort er ikke altid det, der giver mest “benzin” til motoren, så det kan være en god ide, at de måske bare en gang om dagen får lidt, der giver mæthed og energi.

Sodavand: Prøv i stedet at bestille et glas mælk med sugerør og pynt. Børnene er ofte lige så vilde med det som den søde sodavand. 

Husk at nyde ferien! Når alt kommer til alt, er det vigtigere end alt andet, og skrider planen så lidt mht. søvn osv. så må I tage fat på det, når I kommer hjem. 

Og så hjælper jeg selvfølgelig gerne!! 

De allerbedste Feriehilsner

Jeanette

10728898 10152650187953673 1546480317 n

0
Jeanette Wegge-Larsen

Author: Jeanette Wegge-Larsen

Powered by CjBlog

sovecoach-kid-image

499kr

 

ONLINE KURSUS

"JA TAK, Lær mit barn at sove". Lær dit barn at sove i tryghed og tillid. 

Kurset giver dig viden og trin for trin redskaber og teknikker.